Stilladsskilte

Det er stilladsopstillerens ansvar at sikre, at stilladser, der er højere end 2 m, forsynes med skilte ved opgangsfelterne, der oplyser om:

  • Hvad stilladset er beregnet til, fx belastningsklasse og det arbejde, som stilladset er opsat til.
  • Dato for opstilling og eftersyn.
  • Dato for eventuel sidste ændring i opstillingen og eftersyn.

Herudover skal skiltet være forsynet med:

  • Påtegning fra den sagkyndige, der har gennemført seneste eftersyn.
  • Eventuelt navn på den virksomhed, der har foretaget opstilling eller ændring.

Kilde: Arbejdstilsynet, At-vejledning 45.1 om stilladsopstillerens ansvar, 1.15 Skiltning.

https://at.dk/regler/at-vejledninger/stilladsopstillerens-ansvar-45-1/